Novo Nordisk

Printervenlig Send til en kollega

"En meget stor del af vores omsætning foregår i fremmed valuta, og det er derfor ekstremt vigtigt, at organisationen til stadighed har adgang til opdaterede kurser på valutaerne", fortæller Brita Dybdal afdelingsleder for SAP Solution Centre Finances hos Novo Nordisk.

eProcurement
Integration
Network

Novo Nordisk automatiserer flow af finansdata via integration til SAP

Automatisk overførsel af kontoudtog og valutakurser helt ind i Novo Nordisks SAP-system giver økonomiafdelingen et arbejdsgrundlag, der er bedre, mere opdateret og lettere tilgængeligt. Samtidig sparer EDI- og integrationsløsningen tidsressourcer, minimerer fejlmuligheder og åbner op for nye eBusiness-relationer.

I sommeren 2002 implementerede Novo Nordisk, med hjælp fra Progrator, en EDI-løsning, som automatisk overfører Novo Nordisks kontoudtog og opdaterede valutakurser hver nat. Oplysningerne kommer fra Novo Nordisks to bankforbindelser Danske Bank og ABN Amro. Kontoudtogene bliver benyttet af Novo Nordisks økonomiafdeling, Financial Shared Service Center, så de til enhver tid er helt opdaterede med status og de seneste finansielle bevægelser.

Daglig opdatering direkte ind i systemet

"Det er utrolig vigtigt for økonomiafdelingen at være dagligt opdaterede, så de kan træffe de rigtige beslutninger og forsyne ledelsen og resten af organisationer med så præcise oplysninger som muligt", fortæller Brita Dybdal, afdelingsleder for SAP Solution Centre Finances hos Novo Nordisk.

Valutakurserne er tilgængelige og bruges til postering i Novo Nordisks SAP-system, så hele den globale organisation kan trække på de opdaterede kurser. "En meget stor del af vores omsætning foregår i fremmed valuta, og det er derfor ekstremt vigtigt, at organisationen til stadighed har adgang til opdaterede kurser på valutaerne", fortæller Brita Dybdal og tilføjer: "Løsningen er daglig og direkte, forstået på den måde at den giver os daglig overførsel direkte ind i vores eget SAP-system".

Integration til SAP

En ting er at modtage de finansielle data elektronisk via EDIFACT-formatet FINSTA. Men Novo Nordisk går skridtet videre og integrerer den elektroniske overførsel helt ind i virksomhedens ERP-system SAP R/3. Det sker ved hjælp af Progrators integrationsmodul EDIMAN til SAP, som er certificeret af SAP. Det betyder, at Novo Nordisk opnår:

  • Direkte integration til SAP-systemet uden genindtastninger
  • Færre fejlkilder og mindre arbejde med kontrol og fejlrettelser
  • At SAP-brugerne får en mere effektiv arbejdsproces, da de kun beskæftiger sig med ét system
  • Udnyttelse af SAPs eksisterende standarder (IDoc)
  • En platform som åbner mulighed for at opbygge fremtidige, tættere relationer til andre samarbejdspartnere såsom vigtige kunder, leverandører, transportører med flere
  • En platform som åbner mulighed for fremtidig automatiseret integration og elektronisk kommunikation af andre dokumenttyper såsom ordrer, fakturaer, kreditnotaer, transportdokumenter, betalinger med flere

Fremtidige muligheder

"Implementeringen og de første måneders drift af EDI- og integrationsløsningen har fungeret fornuftigt, selvom projektet har involveret mange interessenter og systemer. Og det er oplagt for os at have EDIMAN med i overvejelserne, når vi skal se på nye områder, hvor vi med fordel kan kommunikere og samarbejde elektronisk", fortæller Brita Dybdal.

"Der er mange muligheder for at bygge videre på EDI-integrationen til SAP", siger Team Manager Susanne Veistrup, Progrator og føjer til: "Integration og eBusiness er en absolut nødvendighed for at overleve i fremtidens konkurrence. Det er vi ikke i tvivl om. Det handler om at "sætte strøm" til samarbejdet med partnere for at opnå konkurrencefordele gennem mere effektive forretningsprocesser. Det væsentlige er at fastholde det forretningsmæssige fokus, og dermed se på hvad de forretningsmæssige mål med løsningen er. Om det hedder XML, EDIFACT eller flade filer – er også underordnet – det hele understøttes af løsningen fra Progrator".

Integration af elektroniske fakturaer

EDI-integration til SAP kan for eksempel understøtte modtagelse af elektroniske fakturaer, som er et oplagt fokusområde for mange virksomheder.
"Novo Nordisk valgte at starte med FINSTA. Andre vælger et andet område. Indgangsvinklerne kan også være afdelingsvis hos firmaerne. Her menes for eksempel, at indkøbsafdelingen har interesse for én type af elektronisk samhandel, salgs- og marketingafdelingen en anden og økonomiafdelingen og administrationen en helt tredje. Og så er det jo både rentabelt og positivt at kunne bygge videre på den allerede etablerede løsning" slutter Susanne Veistrup.

Fakta om Novo Nordisk

Novo Nordisk er en fokuseret healthcare-virksomhed og en af verdens førende inden for diabetesbehandling. Novo Nordisk har desuden en førende position inden for andre områder som blødningsbehandling, væksthormonbehandling og hormonpræparater. Novo Nordisk fremstiller og markedsfører farmaceutiske produkter og serviceydelser, som gør en væsentlig forskel for patienter, behandlere og samfundet. Novo Nordisk har hovedkvarter i Danmark, beskæftiger cirka 18.000 medarbejdere i 68 lande og sælger sine produkter i 197 lande.

Ønsker du mere information?

Så kontakt salgsafdelingen
Tlf: 4582 1600
E-mail: info@progratorgatetrade.dk