Lægemiddelstyrelsen

Printervenlig Send til en kollega

En nyudviklet receptserver er nu kørende, den samler alle recepter sendt fra læger og sygehuse til apotekerne. Der spares herved bl.a. en masse tid, mængden af fejl reduceres samtidig med læger og borgere får et bedre overblik over medicinordineringerne. Progrator drifter en central server, som sørger for, at data bliver sendt videre.

eProcurement
Integration
Network

Bedre kvalitet og overblik over medicinrecepter.


Lægemiddelstyrelsen har sammen med Acure udviklet en receptserver, der samler alle recepter sendt fra læger og sygehuse til apotekerne på én central server, som bliver driftet af Progrator. Det giver færre fejl i og et bedre overblik for både læger og borgere over 15-20 millioner recepter og cirka 45 millioner ordinationer årligt. Konkret sparer det f.eks. de kommunale hjemmesygeplejere for en masse arbejdstid, der løber op i cirka 160 millioner kroner hvert år.

Det er siden årsskiftet 2006/07 blevet nemmere at afhente sin receptpligtige medicin. I stedet for at vælge apotek hos lægen, bliver recepten sendt til en webbaseret receptserver, der gør det muligt at afhente medicinen på et hvilket som helst apotek. Apotekerne trækker selv oplysningerne ud af serveren. 

”Fordelen ved receptserveren er, at den sparer en masse tid, at den reducerer mængden af fejl, og at den tilbyder både læger og borgere et bedre overblik over medicinordineringerne”, fortæller kontorchef i Lægemiddelstyrelsen Lasse Larsen.

Sparer 160 millioner kroner om året
En undersøgelse afslørede i 2004, at den kommunale hjemmesygepleje brugte oceaner af tid på at håndtere recepter og medicinering af patienter. De skulle slå op, lede, ringe til lægen, vente på svar, ringe igen o.s.v. Alt i alt brugte hjemmesygeplejen faktisk 160 millioner lønkroner om året på at administrere medicin i stedet for at udføre reel hjemmesygepleje.

”Det var den konkrete baggrund for, at Regeringen tog initiativ til at etablere en central receptserver og funktionalitet for den kommunale hjemmesygepleje i regi af Medicinprofilen”, fortæller en Lasse Larsen.

3500 læger og 325 apotekere
Det er en kompleks og omfattende dataudveksling, Lægemiddelstyrelsen sammen med de to VANS på området KMD og Progrator her samler i én central server. Der er cirka 325 apotekere med fire forskellige IT-systemer, cirka 3500 praktiserende læger med 15-20 forskellige IT-systemer og dertil kommer forskellige eksterne parters og sygehusenes IT-systemer. Alt i alt er det en lang kæde med mange muligheder for nedbrug og dårlige integrationer.

”Implementeringen af receptserveren er generelt gået godt. Der er mange systemer og parter involveret, og det øger naturligvis muligheden for, at noget kan gå galt. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at alle parter bliver gode til hurtigt at melde om problemerne til de andre parter, så snart de opstår. Det øger muligheden for at rette op på de problemer, der naturligvis må ske, når 150.000 recepter skal igennem systemet per døgn”, fortæller Lasse Larsen.

En anden stor fordel, som Lasse Larsen fremhæver, er, at det nye system bringer fejl i recepterne frem i lyset. ”Tidligere kunne vi ikke identificere, om lægen havde skrevet forkert, eller apoteket havde udleveret det forkerte lægemiddel. Det kan vi nu, og det forventer vi vil resultere i langt færre fejl i fremtiden”.

Integrerer EDI og webservice
”Apotekerne har ændret deres system, så de selv kan hente informationerne fra serveren. Men Lægemiddelstyrelsen har valgt at fastholde det eksisterende EDI-netværk, som siden starten af 90’erne har koblet lægerne sammen med apotekerne, og som altså nu kobler dem op til receptserveren. Det ville have været en risikabel og næsten uoverskuelig opgave at få 3500 praktiserende læger til at skiftet system på én gang”, fortæller salgschef Michael Rossau fra Progrator.

Trafikken af recepter fortsætter derfor med at gå via Progrators og KMDs netværk til receptserveren, som Progrator håndterer.

”Man kan sige, at receptserveren bygger bro mellem det eksisterende EDI-system og det moderne webprincip i receptserveren, hvor informationerne nemt kan deles med de rette parter”, fortæller Michael Rossau.

Fakta om Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen arbejder for, at effektive og sikre sundhedsprodukter – lægemidler, medicinsk udstyr og nye terapiformer – er til rådighed for samfundet. Derudover fremmer styrelsen, at produkterne bliver brugt rigtigt. Lægemiddelstyrelsen hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og administrerer den danske lovgivning for:

  • lægemidler
  • medicintilskud
  • apoteker
  • medicinsk udstyr
  • euforiserende stoffer


Fakta om Medicinprofilen?
Medicinprofilen er en elektronisk oversigt over den medicin, som hver enkelt dansker køber på recept på apoteket. Ordningen er obligatorisk, og alle køb af medicin på recept bliver automatisk registreret i Medicinprofilen. Formålet med Medicinprofilen er at forbedre kvaliteten af den medicinske behandling og forebygge, at borgere får:

  • forkert medicin
  • for meget medicin
  • flere typer medicin, der ikke bør bruges på samme tid 


Medicinprofilen viser:

  • en oversigt over den medicin, hver enkelt borger har købt på recept på apoteket de seneste to år  
  • detaljerede oplysninger om den købte medicin
  • oplysninger om den ordinerende læge
  • oplysninger om den praktiserende læge på hvilket apotek, medicinen er købt
  • oplysninger om medicintilskud
  • en log, hvor borgeren kan se, hvem der har set oplysninger i borgerens medicinprofil