|
PROGRATOR|gatetrade vinder storordre til den danske stat
Birkerød 2. juli 2008
PROGRATOR|gatetrade er i tæt konkurrence med flere betydelige nordiske konkurrenter blevet valgt til at levere statens nye fælles indkøbs- og fakturasystem. Systemet vil blive benyttet af cirka 400 statslige institutioner. PROGRATOR|gatetrade skal med leverancen optimere statens indkøbs- og fakturaprocesser. Aftalen, der løber over fem år, er på et tocifret millionbeløb.
”Vi ser det som en stor anerkendelse at få lov til at løfte opgaven med et system til håndtering af indkøb og fakturaer i staten. Aftalen giver os en konkret mulighed for at understøtte statens effektivisering af de administrative arbejdsgange. Det er i det hele taget en meget stor dag i PROGRATOR|gatetrades fælles historie, og vi er allerede nået længere siden vores fusion den 1. oktober 2007, end vi turde håbe,” siger direktør Henrik Porsborg, PROGRATOR|gatetrade.
Løsningen skal bidrage til en smidig anvendelse af fælles statslige indkøbsaftaler og elektroniske varekataloger, ligesom den understøtter forretningsgangene i hele indkøbs- og fakturahåndteringen. PROGRATOR|gatetrade skal om kort tid afgive bud på et lignende system til den norske stat.
Yderligere oplysninger
Direktør Henrik Porsborg, PROGRATOR|gatetrade
Telefon: 6155 3170
Økonomistyrelsens hjemmeside
Download hele pressemeddelelsen
Kort om PROGRATOR|gatetrade
Vi er Nordens stærkeste udbyder af integrations- og e-procurementløsninger og har siden 1987 udviklet og leveret løsninger, der optimerer forretningsprocesser og forenkler integration og e-handel for private og offentlige virksomheder. Vi er virksomhedernes professionelle e-handels-, EDI/XML- og forretningsintegrationspartner. Vi er flere end 85 kompetente medarbejdere, har 4.000 kunder alene i Danmark, har hovedsæde i Birkerød samt afdelinger i Stockholm, Oslo og Reykjavik.
PROGRATOR|gatetrade er en del af MACH-koncernen der beskæftiger ca. 700 medarbejdere fordelt på 12 lande.
|