PROGRATOR|gatetrade køber e-handelsvirksomheden Atento AS
Birkerød den 29. januar 2008
Selskabet styrkes markant ved opkøbet af Norges førende e-handelsvirksomheder Atento og får tilført store nordiske kunder som bl.a. Posten i Norge, Telenor, DnB Nor, Kongsberg, ISS og Umoe. Selskabet efterlever dermed sin ekspansionsstrategi om at være den stærkeste leverandør af e-handelsløsninger i Norden. Med købet af Atento AS er PROGRATOR|gatetrade nu førende i såvel Danmark som Norge med flere end 4.000 kunder.
Claus Johansen, International direktør PROGRATOR|gatetrade: ”Vi har ambitioner om at fortsætte vores vækst på det nordiske marked, og med købet af Atento tilfører vi flere end 150 nye kunder, der ønsker løsninger på tværs af nordiske landegrænser. Vi kan med vores e-handelsløsninger nu tilbyde løsninger, der dækker virksomhedernes nordiske e-handelsbehov indenfor såvel strategiske som ikke strategiske indkøb og effektiv fakturahåndtering”.
Mach Group købte i oktober 2007 Gatetrade og etablerede selskabet PROGRATOR|gatetrade. Selskabet er allerede blandt top 5 på listen af globale e-procurementvirksomheder og er i Danmark markedsledende indenfor e-handels- og e-faktureringsløsninger til private og offentlige virksomheder. Selskabet havde i 2007 flere end 100 mio. transaktioner årligt gennem sine løsninger.
Petter Andresen, Innkjøpsdirektør i Posten Norge AS: "PROGRATOR|gatetrade er en god partner for os, som kan bidrage til at videreudvikle vores nordiske e-handelsløsninger yderligere."
Bernt Holli, indkøbsdirektør hos ErgoGroup: ”PROGRATOR|gatetrade er den helt rigtige partner for os, da de har de rette løsninger og en meget stor kompetence, som kan udvikle vores e-handel yderligere. Vi ser meget frem til samarbejdet med PROGRATOR|gatetrade og til de muligheder det medfører”.
Bjørn Rudberg, VP and Head of Group Procurement hos Telenor: “PROGRATOR|gatetrade kan efterleve de krav og ønsker vi har til vores e-handelsleverandør, og vi ser nu frem til at kunne tilbyde vores selskaber i hele norden endnu mere effektive e-handelsløsninger”.
Claus Johansen, International direktør PROGRATOR|gatetrade: ”Jeg ser købet af Atento som et strategisk træk, der giver PROGRATOR|gatetrade adgang til nogle af nordens største virksomheder, der alle hilser opkøbet velkommen og ser frem til at udbygge samarbejdet med PROGRATOR|gatetrade”.
Købsprisen er ikke offentliggjort, men PROGRATOR|gatetrade forventer en omsætningen i 2008 på 160 mio. DKK. Der sker ingen afskedigelser hos Atento AS. Ledelsen af selskabet overtages af PROGRATOR|gatetrade internationale direktør Claus Johansen. Atento AS´ eksisterende ledelse fortsætter i selskabet. Atento AS´ eksisterende løsninger erstattes helt af PROGRATOR|gatetrades løsninger i 2008. Atento ændrer navn til PROGRATOR|gatetrade Norway.
Yderligere information kan fås af direktør Anders K. Jørgensen, direkte telefon +45 4582 1600, på e-mail anj@progratorgatetrade.com
Download press release in English
Kort om PROGRATOR|gatetrade
Nordens stærkeste udbyder af integrations- og e-procurementløsninger og har siden 1987 udviklet og leveret løsninger, der optimerer forretningsprocesser og forenkler integration og e-handel for private og offentlige virksomheder. PROGRATOR|gatetrade er virksomhedernes professionelle e-handels-, EDI/XML- og forretningsintegrationspartner. PROGRATOR|gatetrade har i dag flere end 85 kompetente medarbejdere og 4.000 kunder, har hovedsæde i Birkerød, Danmark samt afdelinger i Stockholm, Oslo og Reykjavik. PROGRATOR|gatetrade er den del af MACH Group
|